DF ydmyger Muhammed

Videooptagelser fra Dansk Folkepartis Ungdoms sommerlejr afslører fulde ungdomspolitikere,
der konkurrerer om at nedværdige profeten Muhammed som fuld terrorist og øldrikkende kamel.

Nedenfor kan du se videooptagelserne af Dansk Folkepartis Ungdoms konkurrence om at nedværdige profeten Muhammed eller gå ind og læse Nyhedsavisen på vores e-avis.

Videoer: www.defendingdenmark.com

Videooptagelser fra Dansk Folkepartis Ungdoms sommerlejr afslører fulde ungdomspolitikere, der konkurrerer om at nedværdige profeten Muhammed som fuld terrorist og øldrikkende kamel.

Profeten Muhammed som kamel, der tisser og drikker øl, og som plørefuld terrorist, der bomber København. Det underholdt ungdomspolitikere fra Dansk Folkeparti hinanden med, mens de iført turban og bombebælte konkurrerede om at tegne profeten på den mest nedværdigende måde.

Ydmygelserne skete under Dansk Folkeparti Ungdoms (DFU) sommermøde på Fyn lørdag 5. august i år.

Det afslører videoptagelser, lavet af Martin Rosengaard Knudsen fra kunstnergruppen »Defending Denmark«, der i 18 måneder var medlem af DFU for at afdække ungdomspolitikernes holdninger.

Optagelserne slutter med, at et ledende DFU-medlem kårer det vindende hold med en bemærkning om, at taberne bør udstyres med burkaer for netop den kvindelige muslimske klædedragt »er passende påklædning til tabere«.

Kenneth Kristensen, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, der ikke deltog i sommerlejren på Fyn, kalder den opførsel for »upassende«.

»Det er ikke min humor. Det var ikke sket, hvis jeg havde været til stede. Det må ikke gentage sig,« siger Kenneth Kristensen. Han tilføjer, at det »bestemt« er i orden at gøre grin med Muhammed »i sommerrevyer og blandt komikere, men det her er ikke god stil.«

De unge politikeres optræden mødes med undren og hovedrysten blandt folk.

»Deltagerne i mødet havde været bedre tjent med at at diskutere, i hvilket omfang partiet kunne nuancere sit syn på muslimer,« siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Københavns Universitet. Hans kollega på Syd-dansk Universitet i Odense, Lars Erslev Andersen, siger, at »hvis materialet bliver præsenteret som udtryk for Dansk Folkepartis holdning til islam, er jeg ikke i tvivl om, at det vil virke stærkt provokerende.«

Avisen.dk

Indtil lanceringen kan du her på siden lære nogle af Nyhedsavisens journalister, fotografer og redaktører at kende ved at læse deres blogs.

For information om annoncering kontakt Nyhedsavisen på 7240 7207
For redaktionelle henvendelser ring 7240 7240

www.safsaf.org